Bryllupslokaler
På første parket til det sydfynske øhav
Tænk sig at finde kærligheden. Tænk sig at fejre kærligheden med en bryllupsfest. Tænk sig at holde bryllupsfesten ved det funklende fynske øhav i forhaven og en knejsende skov i baghaven. Lad Hotel Faaborg Fjord danne rammerne for kærligheden, festen og de minder, du aldrig glemmer.
Vi skræddersyr din magi
Du finder Hotel Faaborg Fjord i grænselandet mellem detaljeorienteret knofedt og kreativ nytænkning. Vi gør en dyd ud af at trække på vores bundsolide erfaring, så jeres bryllupsfest kan afholdes med stor akkuratesse og detaljeorienteret årvågenhed. Når det så er sagt: Hvad I ønsker, skal I få.
På Hotel Faaborg Fjord elsker vi at gå en ekstra mil for at skabe magi på jeres bryllupsdag. Vi sammensætter lige præcis den kærlighedsfejring, som I drømmer om. Vi kan kræse om lys og lyd, så atmosfæren emmer af magi. Unikke løsninger i forhold til interiør, farvesammensætninger og bordopstilling er noget, vi nyder at føre ud i livet.
Holder du et sommerbryllup, kan vi kreere en summende blomstereng af et bryllupslokale. Med farverig botanik, florlette loftgardiner, en varm belysning, kulørte lamper, en hyggelig isbod og en spirende atmosfære.
Holder du et vinterbryllup, kan vi optø ethvert køligt hjerte med et eventyrligt winter wonderland, en stjernehimmel af levende lys og lyskæder, hvide loftgardiner og måske smukke effekter med tøris. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når vi sammensætter din helt unikke bryllupsdrøm.
Vi kan fikse et hyggeligt bålsted, badning fra vores private badebro, en popcornmaskine, himmellanterner, smagfulde diskolys, neonskilte, blomsterbuer, tæppeløbere, fakler, bålfade, lysskilte, photo booth, hangover kit til dine gæster, engangskameraer på bordene etc. Alle de fine detaljer som kan sætte a cherry on the top. *
*De nævnte ting bestilles hjem mod gebyr og tillæg og er ikke fast inventar på Hotel Faaborg.