PERSONALEGODER
- 1 Gavekort for 2 personer til et spaophold
- Gratis spaadgang for 2 personer
- Gratis træning i fitnesscenter
- 20% rabat i restaurant op til 12 personer
- "Friends & Family" rabat på værelser
- "Friends & Family" rabat hos samarbejdspartnere
- Gratis ophold i shelters
- Personalekøb til indkøbspris
- Gratis udlån af service
Se detaljerede beskrivelser af alle personalegoder i personalehåndbogen
HOTELJOB
Udlev din sydfynske karrieredrøm
Ønsker du et job i hotelbranchen? Vil du være med til at føre Hotel Faaborg Fjord ind i fremtiden? Er du målrettet, ambitiøs og glad for at arbejde for og med mennesker? Så passer du helt sikkert ind på Hotel Faaborg Fjord.
HVEM ER VI?
Vi arbejder hele tiden på, at gøre vores arbejdsmetoder endnu skarpere gennem både ambition og hjertevarme. Det vil sige, at vi ikke kun læner os op ad statistikker og kedelige tal, men at vi i lige så høj grad håndterer vores arbejde på baggrund af de situationer og mennesker, vi møder. Det gør, at vi både er omstillingsparate, kreative og ikke mindst i øjenhøjde med vores gæster. Vi er professionelle i vores færden og har skyhøje ambitioner for vores gæsters ophold på Hotel Faaborg Fjord, vores interne kollegiale trivsel og samspillet mellem de to instanser.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Som ansat på Hotel Faaborg Fjord bliver du en del af et topmotiveret og engageret team. Vores dejlige Hotel Faaborg Fjord er i rivende udvikling, og derfor har vi ikke to dage, som er ens. Vi samarbejder som en dynamisk, hjertevarm og ambitiøs flok, og derfor er alle vores ansatte enormt vigtige og enormt værdsatte.
KORT SAGT
EN STÆRK TEAM-KULTUR I SKØNNE OMGIVELSER
Hotel Faaborg Fjord er et 3-stjernet Hotel & 4-stjernet Konferencecenter med spa som ligger i naturskønne omgivelser
Tag et kig bag kulisserne hos Hotel Faaborg Fjord – vores service er kernen i jeres gode oplevelse.
Hør hvad Mie Gaarde Lambrecht, ansvarlig i Restaurant Horseløkke, har at sige:
“Hotel Faaborg Fjord er det bedste sted, jeg nogensinde har arbejdet. Udviklingsmulighederne, tilliden til min faglighed og det respektfulde arbejdsmiljø er noget helt særligt.”
Vores hold er stærkt – og det kan mærkes. Fra spaen til restauranten og i rengøringen, vi leverer ikke kun service, vi skaber den afslappede stemning, I kommer for. Kom ned, slap af, og mærk selv hvordan vores gode humør skaber den perfekte stemning.
Vi smiler ikke kun til vores gæster – vi smiler, fordi det er sådan, vi er.
Vi er placeret i første række til det sydfynske øhav, med strand i forhaven og skov i baghaven. Omgivet af grønne arealer og det sydfynske kuperede terræn, har hotellet utallige muligheder for alternativ møder og arrangementer. Hotellet har netop gennemgået en omfattende renovering med tilføjelse af spa & wellness område, opgradering af køkken, restaurant og fællesområder. Hotellet indeholder 128 dobbeltværelser, har plads op til 500 gæster i vores største lokaler og er netop blevet godkendt til miljøcertificeringen GreenKey.
stillinger
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du drømmer om at udleve din sydfynske karrieredrøm på Hotel Faaborg Fjord, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan se vores ledige stillinger nedenfor.
Søger du en stilling hos os, må du meget gerne udspecificere hvilken i emnefeltet. Du er også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at sende en ansøgning til info@hotelfaaborgfjord.dk. Vi gemmer din ansøgning og kontakter dig, hvis der bliver en stilling ledig, som kunne have interesse for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
OVERTJENER SØGES
Brænder du for service, ledelse og værtskab? Bliv en del af vores team!
Passioneret og engageret Overtjener søges til Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference. Bliv en del af Hotel Faaborg Fjord, hvor professionel passion og personlige privilegier går hånd i hånd.
Om os
Hotel Faaborg Fjord er et anerkendt Spa & Konferencehotel, hvor vi skaber uforglemmelige oplevelser for vores gæster – uanset om det er weekendophold, konferencer, selskaber eller en middag i vores nye a la carte-restaurant, Horseløkke. Vi tilbyder et professionelt og inspirerende miljø med fokus på service, kvalitet og trivsel.
Din rolle
Som overtjener refererer du til vores Executive Restaurant Manager og Restaurantchef og har ansvaret for driften, når de ikke er er tilstede. Du sikrer en førsteklasses gæsteoplevelse og leder dit team med fokus på effektivitet, service og trivsel.
Dine opgaver
- Daglig ledelse og udvikling af et team på 8-10 tjenere + elever samt afløsere
- Sikre høj standard i service, mersalg og gæsteoplevelser
- Samarbejde med køkkenchef, restaurant- og receptionschefen om arrangementer
- Overholde overenskomst og sikre god trivsel i teamet
- Være synlig på gulvet og lede den daglige drift
Vi tilbyder
- En dynamisk arbejdsplads med et stærkt fællesskab
- Lønpakke med pension efter kvalifikationer
- Uniform og attraktive personalegoder, inkl. adgang til spa, fitness og personalefordele
- Et uformelt, engageret og professionelt arbejdsmiljø
Din profil
- Erfaring fra lignende lederstilling i hotel- eller restaurationsbranchen
- Stærke lederevner og evne til at skabe tillid på tværs af afdelinger
- Flydende dansk og godt engelsk
Interesseret?
Send din ansøgning og CV med billede til Direktør Ulrich Bastrup på ub@hotelfaaborgfjord.dk
Tiltrædelse efter aftale. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
- Hotel Direktør Ulrich Bastrup
- ub@hotelfaaborgfjord.dk
Faglært bager/konditor søges til vores nye inhouse bageri
Brænder du for det gode bagerhåndværk og har en passion for kvalitet og velsmag? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en engageret og erfaren bager – gerne med konditor-erfaring – til at stå i spidsen for vores nye inhouse bageri, hvor gode råvarer, økologi og bæredygtighed er i højsædet. Du bliver en del af vores køkkenbrigade på 1 køkkenchef, 2 souschefer og 4 faglærte kokke og 3 kokkeelever, der hver dag skaber smagsoplevelser for vores spa-, opholds og konferencegæster i et dynamisk og positivt arbejdsmiljø.
Om jobbet: Som bager på Hotel Faaborg Fjord får du mulighed for at udfolde dine kreative evner, og muligheden for at sætte dit eget præg på opstarten af det nye bageri. Vi elsker friskbagt brød, surdej og kager, der får englene til at synge. Sammen med vores kokke og tjenere skaber vi madoplevelser, der begejstrer vores gæster – og du bliver en vigtig del af teamet!
Din profil:
Vi søger dig, som:
- Er faglært og har flere års erfaring inden for bageri og konditori
- Sætter en ære i kvalitet og har fokus på at minimere madspild
- Er struktureret og arbejder selvstændigt, men også elsker samarbejde
- Har en positiv energi og bidrager til det gode kollegaskab
Ansøgning:
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Ansøgninger vurderes løbende, og vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Forventet opstart februar/marts 2024.
VI TILBYDER
- Attraktive arbejdsforhold og et væld personalegoder
- Et positivt og ambitiøst arbejdsmiljø med madglæde i fokus
- En arbejdsplads, der hylder selvstændighed og frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
- Lønniveau efter overenskomstmæssige forhold og erfaring.
- en engageret organisation med et uformelt miljø, hvor professionalisme og initiativ er nøgleord, og hvor fundamentet for opgaveløsningen er frihed under ansvar og selvstændighed.
Kontakt
Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt via mail eller sende din ansøgning til nedestående kontaktperson.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og besætter stillingen så snart, vi har fundet den rette kandidat.
- Hotel Direktør Ulrich Bastrup
- ub@hotelfaaborgfjord.dk
Tjener- og kokkeelever søges
DRØMMER DU OM EN KARRIERE I HOTELBRANCHEN?
Så har du mulighed for at tage hul på eventyret som elev i Hotel Faaborg Fjords restaurant.
På Hotel Faaborg Fjord er vores medarbejdere vores vigtigste ressource. Det er medarbejderne, der får alt til at fungere og spille sammen, så gæsterne får oplevelser i særklasse på deres ophold i de skønne sydfynske omgivelser.
Med fokus på uddannelse, erfaring, løbende opkvalificering og kvalitetssikring sammensætter vi et perfekt team af personligheder og kompetencer. Vi vil gerne have dig med om bord, hvis du er udadvendt, har let til smil, er serviceminded og har lyst til en uddannelse inden for gastronomi – eller tjenerfaget i hotelbranchen.
Vores hotel er i rivende udvikling og byder på masser af skønne faciliteter; et nybygget spa- og wellnessområde, egen badebro, træningsfaciliteter, loungeområde, strandbar og 4 stjernede konferencefaciliteter mm., så der er meget, der skal spille sammen og to dage er sjældent ens.
Så har du lyst til at blive elev på en dynamisk arbejdsplads, hvor du bliver en del af en hjertevarm og ambitiøs medarbejderflok, så skynd dig at kontakte os.
VI TILBYDER
- Attraktive personalegoder
- en spændende og dynamisk arbejdsplads i udvikling
- unikt sammenhold blandt dedikerede og dygtige medarbejdere
- en engageret organisation med et uformelt miljø, hvor professionalisme og initiativ er nøgleord, og hvor fundamentet for opgaveløsningen er frihed under ansvar og selvstændighed.
Kontakt
Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt via mail eller sende din ansøgning til nedestående kontaktperson.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og besætter stillingen så snart, vi har fundet den rette kandidat.
- Hotel Direktør Ulrich Bastrup
- ub@hotelfaaborgfjord.dk
NATRENGØRINGS-ASSISTENT SØGES M/K
Vi søger rengørings-assistent til at varetage rengøringsopgaver mellem kl. 23:00-7:00 på hverdage og i weekender.
Vi søger en effektiv og selvstændig rengøringsassistent til at varetage rengøringsopgaver mellem Kl. 23:00-7:00 både hverdage & weekender – 5 dages arbejde og 5 dage fri. Mulighed for ekstra timer i dagsrengøringen på fridage.
Der er tale om et timelønnet job.
Det er dig, vi leder efter, hvis du har let til smil samt høj service og grundighed er nøgleord i din arbejdsindsats samt vant til nattearbejde.
Det er meget vigtigt, at du både forstår og taler dansk.
Vi kan tilbyde et job i skønne rammer med dejlige kollegaer.
Skynd dig at sende en sms med dit navn & kontaktinformation samt en kort beskrivelse af dig selv eller ring.
Kontakt
Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til nedestående kontaktperson.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og besætter stillingen så snart, vi har fundet den rette kandidat.
- Housekeeping manager Jette Johannsen
- ren@hotelfaaborgfjord.dk
DedikereDE tjenerE søges - FULDTID/DELTID
Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference søger tjenere (faglært/ufaglært) som er ansvarsbevidst, serviceminded, udadvendt og glad. En person der vil bringe nye dimensioner til vores allerede høje niveau, så vi sikrer, at vores gæster får en uforglemmelig oplevelse. Er du topmotiveret og har du lyst til at være en del af hotellets stærke team, så har du nu muligheden for at være med på rejsen om at skabe det nye Hotel Faaborg Fjord.
Som engageret tjener er du med til at servicere og skabe unikke oplevelser for vores mange gæster, der kommer for både weekend- og ferieophold, konferencer, selskaber, events, a la carte resturant og for at besøge vores helt nye Spa og Wellness afdeling.
Arbejdsopgaver:
- yde en høj kvalitet af service og betjening
- indgå i et team på ca. 8-10 faste tjenere og mange flere afløsere
- være effektiv, produktiv og sprede en god stemning
- skabe salg, mersalg og gensalg
- sikre at hotellets gæster oplever det bedst tænkelige værtskab
Vi forventer, at du:
- har passion og interesse for mad, vin og god service
- er dygtig til gæstekontakt
- er god til at håndtere stressende situationer
- opretholder et højt serviceniveau på en professionel og imødekommende måde
- bidrager til det gode samarbejde på tværs af hotellets afdelinger
- er naturligt åben, sælgende og tillidsskabende
- taler dansk og er god til engelsk
- eventuelt har erfaring som tjener – men dette er ikke et krav, da vi giver dig en grundig oplæring
VI TILBYDER
- Attraktive personalegoder
- en spændende og dynamisk arbejdsplads i udvikling
- unikt sammenhold blandt dedikerede og dygtige medarbejdere
- attraktiv løn efter kvalifikationer
- en engageret organisation med et uformelt miljø, hvor professionalisme og initiativ er nøgleord, og hvor fundamentet for opgaveløsningen er frihed under ansvar og selvstændighed.
Kontakt
Er du interesseret i eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt via mail eller sende din ansøgning til nedestående kontaktperson.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og besætter stillingen så snart, vi har fundet den rette kandidat.
- Hotel Direktør Ulrich Bastrup
- ub@hotelfaaborgfjord.dk
tjenerafløsere søges
Er du på udkig efter et deltids-, studie- eller feriejob, så søger vi lige nu tjenere til at tage vagter i vores restaurant Vinoteket.
Du har let til smil, er udadvendt, serviceminded
Du er har gå-på-mod og lyst til at give vores gæster en oplevelse ud over det sædvanlige
Du får dejlige kollegaer i skønne omgivelser
Du har erfaring som tjener (ikke et krav)
Antallet af timer varierer og vi aftaler nærmere ift. dine ønsker og vores behov.
Skynd dig at sende en mail med dit navn & kontaktinformation samt en kort beskrivelse af dig selv til nedestående kontaktperson.
- Hotel Direktør Ulrich Bastrup
- ub@hotelfaaborgfjord.dk